Min baggrund

Danmark er en helhed. Individet og samfundet hænger sammen og gør hinanden bedre. Fællesskabet har brug og eneren, og eneren har brug for fællesskabet.

Konservativ politik forsøger at balancere det, vi er fælles om, med det, vi har hver for sig. Det er derfor jeg siger at jeg sammen med Det Konservative Folkeparti fører politik For dig og for Danmark.

Som 1. Viceborgmester og formand for Sundhed, Ældre og Handicapudvalget arbejder jeg dagligt for at skabe størst mulig positiv indflydelse til gavn for Hjørring kommune.

Det politiske arbejde ønsker jeg at fortsætte i Hjørring kommune og i hele Region Nordjylland

Mit mål er at skabe rammer for, at vi alle kan bidrage til et stærkere fællesskab og skabe bedre sundhed og tryghed for dig og din familie.

Vi skal prioritere en hverdag, hvor der investeres i vores børn og unges trivsel, sundhed, udvikling og uddannelse. En hverdag hvor vores ældre borgere mødes med nærvær, omsorg og tryghed. En hverdag hvor virksomheder får de bedste vilkår for at skabe flere danske arbejdspladser. Det er den hverdag, vi alle fortjener, og det er det, jeg vil kæmpe for.

Privat er jeg gift med Anja, sammen har vi 3 børn. Vi bor blandt skønne naboer i Hjørring. Oprindeligt er jeg murer, byggetekniker og ejendomsmægler. Jeg har arbejdet det meste af min karriere som selvstændig i restaurationsbranchen og med detail- og ejendomshandel. I dag er jeg selvstændig coach, hvor jeg hjælper private og firmaer med sundhed, træning og motivation.

Til kommunalvalget og regionsrådsvalget d. 16. november skal du ikke kun tage stilling til, hvem der skal repræsentere dig i byrådet og regionsrådet de næste 4 år, du skal også vælge hvilken retning vores kommune og Nordjylland skal udvikle sig i. Din stemme har indflydelse på din fremtid.

Min erhvervsmæssige karriere og uddannelser har bragt mig vidt omkring. Fra barndommen og ungdommen i Vestjylland til videreuddannelse i “Smilets by”, Aarhus. Mange år i nattelivet og ejendomsbranchen har givet mig oplevelser og ballast til arbejdet som selvstændig coach og konsulent. Et godt udgangspunkt for mine politiske hverv. 

Erhvervskarriere:

Per Møller Invest A/S: 2001 – Nu

Mimoto A/S: 2013-2017

Targit A/S: 2012-2013

Nybolig: 2007-2008

Nykredit: 2006-2007

DanBolig: 1999-2000

Crazy Daisy / Buddy Holly / Tiger Tiger: 1996-2012

Jyske Ingeniørregiment: 1996-1997

Murerfirmaet Max Mathiesen & Søn, Varde: 1992-1996

Procesteknik A/S: 1990-1992

Uddannelse:

Personlig træner / Kostvejleder: 2015-2016

NLP Coach: 2011-2012

Ejendomsmægler: 1999-2006

Byggetekniker: 1997-1999

Murer: 1992-1996

Tarm Skole: 1981-1992